Jeg blev sat igang torsdag den 14/9 klokken 7. Jeg havde dagen i forvejen forstået det således, at jeg bare skulle have den stikpille op, og så måtte jeg tage hjem igen, men sådan var det ikke. I løbet af formiddagen skete der ikke rigtig noget. Udover en jordmor og en jordmorstuderende kom og mærkede i mig om jeg var begyndt at åbne mig, hvilket ikke var tilfældet.
Vi havde aftalt, at hvis der ikke var sket noget klokken 15 skulle der endnu en stikpille til. Jeg fik løbende kørt strimler, hvor der viste meget aktivitet, og høj puls. Jeg kan huske, at Pernille havde sagt at piger ofte har højere puls end drenge og tænkte, måske er det en pige der ligger inden i mig.
Klokken 16 fik jeg stikpille nummer to. Kim kom ned på sygehuset, da han havde fri. Han havde arbejdet hjemme hele dagen, hvis der skulle ske noget. Vi havde løbende haft sms kontakt, desværre kunne jeg ikke raportere om, at der var gang i noget.
Klokken 18 begyndte de første veer. I starten kunne jeg nemt grine mellem dem og lave sjov. det sjove begyndte langsom at aftage. Kim holdte kontrol med hvor længe der var imellem veerne og hvor lang tid de varede.
Klokken ca 21, var der 4-5 minutter mellem dem og de varede ca 45 sekunder, jeg kunne så småt begynde at mærke, at noget var ved at ske..
Jeg skulle ha kørt endnu en strimel nede på fødegangen, de mente at jeg skulle blive dernede, da jeg var åbnet mig 4 cm.Veerne tog til i styrke, og der var kortere og kortere mellem dem.
Klokken 23.30 var der skift med jordmor. Hende der nu skulle guide os var en nyuddannet kvinde, jeg vidste at jeg før havde set hende. Det viste sig, at hun havde, da hun var studerende, lavet en opgave om voldsramte kvinder og havde i den forbindelse været en uge på krisecenteret. Det var trygt med et "kendt" menneske. SOSUén der også var med engang imellem kender jeg også fordi hende har jeg engang for mange år siden arbejdet sammen med på Island.
Der kom vand i fødekaret og da jeg kom derover kunne jeg meget bedre slappe af, selv om veerne gjorde nas. Jeg prøvede at styre vejrtrækningen, som jeg havde lært til før fødselgymnastik.
Omkring klokken ca 03 var jeg åbnet 8 cm. Veerne var rigtige lede. Kim sørgede for kolde klude til min pande og kold vand som jeg kunne drikke. Han skiftede også løbende cd, dem havde vi selv medbragt, og det var rigtig dejligt.
JM mente at, det ville være godt at tage vandet, da hinden var meget sej. Jeg kom op af karet. Klokken var ca 04. Da hun prikkede hul på fosterhinden og vandet gik synes jeg at det gik stærkt. Der kom presse veer. Jeg kunne slet ikke overskue at komme tilbage i karet. Jordmoren sagde at i løbet af den næste time ville jeg ha født. På det tidspunkt kunne jeg slet ikke tænke, for det gjorde bare så ondt. Jeg kunne mærke hovedet arbejde sig ud af. Hver gang jeg holdt pause i at presse, kunne jeg mærke at hovedet gled lidt tilbage. Jeg sagde de mærkeligste lyde. Jeg skulle holde øje med jordmoren, for hun viste, hvornår jeg måtte presse og hvornår jeg skulle gispe.
Klokken 04.43 var Luna ude. Hun var hel fin. Hun gav et skrig fra sig og så blev hun lagt op på min mave.
Det var så vildt, at nu lå jeg med vores datter. Nejjj hvor var hun fin og dejlig. Hun søgte efter mine bryster for at sutte. Allerede der vidste vi, at vi bare var smask forelsket i vores skønne pige.
Jeg skulle føde moderkagen, denne så vi, underlig at de har været hendes hjem i den tid hun har boet inde i mig. Vi jokede med at vi ville have den med hjem og lave den til kebab ! Husk det hvis i bliver inviteret på det hos os.
Jeg blev syet lidt, ikke i mellemkødet (tak til D-vitaminsalve og hindbærblade the). Der blev severet kaffe og brød for os, det var hel uvirkelig, at nu var vi en lille familie. Efter ca en times tid alenne med hende, kom jordmoren ind for at undersøge Luna. Hun målte 51 cm og vejede 3180 gram. Og var bare hel perfekt. Kim gav hende tøj på, hun var så lille tøjet var alt for stort til hende.
Vi skulle over på patienthotellet. Jeg mente godt at jeg kunne gå den vej, men det måtte jeg ikke, så vi sad og ventede på en portør, der kunne køre Luna og jeg i kørestol. Kim slæbte på vores tasker.
Da vi kom derover var vi super trætte, men total høje over det der var sket os. Det er simpelhen det bedste at blive forældre.
De første billeder
